En ny arbejdsdag truer…

For mange sluttede ferien i dag. Andre er heldige at heve lidt ferie tilbage endnu.

Starter stressen når du igen lander på jobbet?
Synes du at det er uoverkommeligt igen at skulle sætte dig foran computeren, den overfyldte mailboks og store bunke af ulæste dokumenter efter ferien, så har du det som så mange andre verden over i disse dage.
Millioner af mennesker lider nemlig af ”post-ferie stress”. Det er en særlig form for stress, der kan dukke op efter ferier.

Det skriver ManageYourLife.com.
Effekterne af denne type stress, er ikke kun tydelige efter sommerferien, men viser sig også efter mindre ferier som jul og nytår.
Stress er en fysisk og psykisk reaktion, der ofte bliver fremprovokeret, når du møder situationer, pligter eller forandringer, der kræver noget af dig.

Efter ferien mødes du ofte af alle tre ting, fordi du vender tilbage til rutinen på arbejdspladsen:
Der bliver igen krævet noget af dig
Du har igen visse forpligtigelser
Det er ikke altid behageligt at skulle præstere når man endelig er kommet ned I gear

For mange mennesker er det “tortur”, at skulle returnere til arbejdet efter sommerferien. Tilpasningen på arbejdspladsen kan umuligt ske på et øjeblik, hvis det skal være behageligt for din hjerne.
Det skyldes, at der med det samme bliver stillet opgaver og krav til produktivitet.
Ofte er vi oppe i det høje gear med det samme, og så tager det faktisk kun få dage førend, at den energi du forhåbentlig har fået opsparet i din ferie, igen er helt væk.

Så et godt råd vil være, at du starter så langsomt op som muligt, og glemmer al skyldsfølelse om at være bagud.

Du skal nok stille og roligt indhente det, og komme din mailbox igennem.

Velkommen tilbage på job 🙂

De bedste hilsner
John Harmsen

Skriv et svar