Blog

Er du træt af at høre, at du skal udvikle dig, og at konstante forandringer er gode så du ikke gror fast?
Er du i tvivl om, hvornår det er ok bare at læne sig tilbage og nyde sit lækre job, og forfine de kompetencer du har? Eller om det virkelig er meningen, at du hele tiden skal være på vagt og 110% klar på det nye ukendte?

Tag testen og find ud af, om du er på rette hylde.

Finder du stadig arbejdsglæden i det job, du er i? Så kan du roligt sige tillykke til dig selv: Du har formentlig fundet din rette hylde. Du skal derfor ikke føle, at du skal skifte job, bare fordi du har været 10 år i samme virksomhed.
Når du har været mange år i en virksomhed viser det, at du er en loyal og værdsat medarbejder. Og hvis dit job konstant udvikler dig, så udvikler din markedsværdi sig også.

Herunder finder du 5 spørgsmål, der giver dig en indikation om, hvorvidt du er det helt rigtige sted, eller om du skal tage en snak med din chef. Eller dig selv og dine nærmeste.
Du får samtidig tips til at gøre dit nuværende job til det rigtige for dig.

SPØRGSMÅL 1: Det er mandag morgen og en ny arbejdsuge venter. Hvordan har du det?

A: Jeg vågner glad og glæder mig til at tage ind på arbejde.
Det første og tydeligste tegn på, at du er det rette sted, er, at du hver mandag tager glad på arbejde. Du har masser af arbejdsglæde og er fyldt med energi, fordi du har en masse spændende opgaver som du brænder for.

B: Arbejdet er ikke så vigtigt for mig. Mit fokus er på min familie, min hobby eller lignende.
Timing er vigtigt i karrieren, og det kan være helt fint, at fx familien fylder mere i en periode. Men det er ikke en strategi, der holder over et helt arbejdsliv. Tænk på, hvor mange timer, du bruger på dit arbejde – det vil oftest være mange flere timer, end du tilbringer med familien i hverdagene, så det er vigtigt, at du er glad og engageret. Hvis du er glad, når du er på arbejde, har du også god energi med hjem når arbejdsdagen slutter.

C: Jeg har brugt hele søndagen på at grue for den nye uge. Bare tanken dræner mig.
Vi har allesammen dage, hvor vi kan have det sådan – især i starten af en uge eller ved perioder med meget travlhed. Men det er et rigtigt dårligt tegn, hvis du har det sådan hele tiden. Hvis det er tilfældet, er det værd at overveje, hvorfor du har det sådan, og hvilke initiativer du kan tage for at ændre din situation.

SPØRGSMÅL 2: Hvordan er dine muligheder for personlig og faglig udvikling?

A: I min jobfunktion har jeg ikke mulighed for at udvikle mig fagligt eller personligt i den retning, som jeg gerne vil. Min chef er lydhør, men der sker ikke noget.
Det er vigtigt, at du oplever udvikling og udfordring. Der kan være gode grunde til, at du ikke bliver udfordret lige nu, men det skal ikke blive et mønster, at din udvikling gang på gang bliver udskudt. Få konkretiseret hvad du savner og få lavet en plan sammen med din chef, så I er enige om, hvornår og hvordan det skal foregå. Hvis du fornemmer en manglende vilje fra chefens side, bør du overveje, om det er realistisk, at forandringen vil ske, og beslutte med dig selv, hvor længe du kan vente på, at der sker noget.

B: Der er gode muligheder for at jeg kan udvikle mig – både fagligt og personligt.
Lærer du noget, har du det sjovt, bliver du anerkendt og har indflydelse på dit job – hvorfor skulle du så søge nyt arbejde? Du skal i hvert fald tænke meget over, hvad det er, du leder efter – for ellers finder du det måske ikke et nyt sted. Er du utilfreds, så find ud af tendenser og mønstre i det, der gør dig utilfreds, og se om du kan få ændret det i hverdagen.

C: Jeg elsker at prøve noget nyt, så jeg vil gerne videre et andet sted.
Pas på med at have alt for mange korte ansættelser, fordi du hele tiden mener, at du skal have et nyt job for at udvikle dig. Du risikerer at virke som en rodløs person – eller en, der er svær at arbejde sammen med. Prøv i stedet at udvikle dig i din nuværende ansættelse – i stedet for at kvitte jobbet, hver gang du søger udvikling.

D: Jeg har udviklet mig og nu vil jeg blive bedre til det, jeg aldrig har kunnet.
Det er ikke nogen god strategi, for du skal bygge din karriere på dine styrker, evner og talenter. Du skal altid lave karrierestrategier efter, hvad du er god til. Ellers går det skidt for din trivsel og dine præstationer.

SPØRGSMÅL 3: Hvordan er din relation til din chef?

A: Jeg har en god chef, der anerkender mig.
Har du et godt samarbejde med din chef, som kan se, hvad du kan og sætter dine kompetencer i spil og anerkender din indsats, skal du være glad. Relationer bygget på tillid og respekt giver meget arbejdsglæde.

B: Jeg er utilfreds med min chef.
Der er stor forskel på chefer, og hvis I er uenige om arbejdsmetoder, prioriteringer, eller bare mangler kemi, kan det gøre hverdagen sur og uinspirerende. Gør op med dig selv, om din utilfredshed udspringer af faglige eller personlige uoverensstemmelser.
Få konkrete mål for dit arbejde, så du ved, hvad din chef forventer af dig, og hvornår du er en succes i jobbet. Find gerne ud af i fællesskab, hvordan og hvor ofte chefen bedst kan give dig konstruktiv feedback, så I oplever færre uoversensstemmelser.

C: Min chef er min bedste ven.
En tæt, personlig relation til chefen kan både være en fordel og en ulempe. Dels kan det skabe utilfredshed i teamet, hvis i virker meget venskabelige – og dels kan det som chef være nødvendigt at sige svære ting, som risikerer at gå ud over den personlige relation.
Det er derfor vigtigt, at i har en professionel relation på arbejdspladsen. I bør sammen afklare, hvordan jeres relation skal være, når i er på arbejde. Lav nogle klare spilleregler, så I undgår, at ødelægge den personlige relation – eller at den personlige relation går ind og forstyrrer arbejdet.

SPØRGSMÅL 4: Har du det godt med dine kolleger?

A: Lidt for godt. Jeg er kommet til at kysse med min kollega.
Ja, det kan da godt være lidt akavet efterfølgende. Men du og kollegaen må tage en snak og få talt ud, så I igen kan have en professionel relation. Lav en forventningsafstemning og et sæt spilleregler sammen.

B: Jeg mangler gode kolleger.
Den sociale dimension er utrolig vigtig. Det er de gode kolleger, der kan hjælpe dig med faglige udfordringer, sparre med dig og løfte dig, samtidig med at du her har et fortroligt rum, som kan være gavnligt på en arbejdsplads. Det er ikke antallet af kollegiale relationer, der gælder, men dybden af de relationer. Hvis du har én nær kollega på arbejdspladsen, som du kan grine med og lufte dine bekymringer for, viser forskningen, at du er en væsentligt lykkeligere medarbejder og i højere grad vil trives med dit job.

C: Jeg har de bedste kolleger.
Er du i et miljø, hvor I sparrer fagligt, og I har det socialt godt sammen, så du både kan levere gode resultater og have det sjovt, mens du gør det, så er du heldig. Gør dig og kollegerne hinanden bedre og dygtigere, skal du være taknemmelig.
D: Min bedste kollega stopper, så nu kigger jeg også efter andet arbejde.
Det er en dårlig grund til at kvitte jobbet. Selvfølgelig lider du et tab, når en god ven forlader arbejdspladsen, men du kan helt sikkert skabe nye, gode relationer til de øvrige kolleger. Har du en god leder, der skaber gode rammer, er der stor sandsynlighed for, at du og kollegerne kan skabe gode kollegaskaber.

SPØRGSMÅL 5: Giver dit arbejde mening?

A: Mit arbejde giver masser af mening.
Når du ved, at dit arbejde giver mening for dig selv, virksomheden, kunderne, kolleger og måske samfundet, så er du det rette sted. Det er en følelse, som mange forgæves jagter i karrieren.

B: Min lønseddel giver mening.
Det er selvfølgelig dejligt, men løn kan ikke stå alene. Det er ikke lønnen, der får dig til at springe ud af sengen og som motiverer dig gennem arbejdsdagen. Løn er nemlig ikke en motivationsfaktor i sig selv – selvom for lav løn i høj grad kan være demotiverende. Hvis du trives og udfordres i dit nuværende job, og lønnen derudover er god, så skal du ikke skifte job for en lille lønstigning, for måske at få dårligere opgaver. Men er lønnen det eneste positive ved dit job, bør du overveje om du er det rigtige sted – for uden motivation svinder dit engagement og din markedsværdi hurtigt.

C: Jeg har svært ved at se meningen med mit arbejde.
Ligegyldigt hvad du arbejder med, kan du altid definere mening ind i det. Hvad betyder dit bidrag for slutbrugeren – eller for kunden, kollegaen eller virksomheden? Hvorfor er det værdifuldt?
Hvis du synes, at det er svært at finde meningen med arbejdet, skal du ikke fortvivle, for det er ikke dit ansvar alene. Din arbejdsgiver skal også bidrage. Vi risikerer at stresse os selv urimeligt i en evig og aldrig forløst jagt på mening, hvis det udelukkende er vores eget ansvar. Derfor er det også arbejdsgiverens ansvar at skabe arbejdsglæde. Det kan arbejdsgiveren for eksempel gøre ved at tydeliggøre, hvordan det job, du udfører, er betydningsfuldt.

Og hvad så nu, John…?

Jeg har med vilje ikke lavet sådan en “dameblads-test”, hvor du bladrer om på side 43, vender bladet på hovedet, og så aflæser, hvad testresultatet mon er, hvis du har scoret 23 point, eller kun 11 point.

Til gengæld garanterer jeg dig, at hvis du har gjort bare en lille smule ud af at svare ærligt på de 5 spørgsmål, så kan du godt mærke i maven, hvad vej pilen peger:
Er alt godt på jobbet, bør du tage en snak med din chef og korrigere nogle ting, eller har du opgivet forbedringer og bør finde et nyt job?

Du har også kunne mærke i maven, om nogle af de gode råd, der har været ud for de i alt 16 svarmuligheder, er det nogle råd, der kan bruges i din situation? Eller er de skudt helt ved siden af?

Alt i alt bør testen og dine svar give det dig en rigtig god fornemmelse af, hvor på arbejdsglæde-barometret du er.

Rigtig god arbejdsglæde 🙂 

De bedste hilsner

John Harmsen
ArbejdsglædeMinisteriet.dk

Kilde:
Ingeniørforeningen IDA