3 ting du skal gøre hvis du vil være “Verdens Værste Kollega” efter ferien

3 ting du skal gøre hvis du vil være Verdens Værste Kollega efter ferien

Selv om du måske føler dig frisk og overskudsagtig efter din ferie, så tag det lige lidt roligt.
Ellers risikerer du at ”ramme muren” som i hvert fald maraton-løbere kender til.
Så her får du 3 tips til hvordan du enten lynhurtigt kører dig selv og dine kolleger helt flade igen, og hurtigt glemmer den forhåbentlig dejlige ferie I lige har haft.
(Et tip: Du må meget gerne gøre det modsatte af det de 3 råd beskriver – så undgår du at køre flad, og dit ferieoverskud varer længere)

1: Sørg for rigeligt med overarbejde fra første dag efter ferien
Når du kommer tilbage fra ferie, er du næsten altid bagud.
Der er e-mails, der skal besvares, mennesker der skal ringes til, beslutninger der skal tages, osv. I det hele taget ligger der en masse på dit bord, der ikke er blevet gjort siden du gik på ferie.

Hvis du vil køre dig selv helt flad med det samme, skal du forsøge at nå ALT de første dage efter ferien således, at du hurtigt får rent bord og en ryddet indbakke på rekordtid.
Du kan selvfølgelig også acceptere, at det tager tid at komme igennem det hele, men det er jo ikke lige dig, vel… 🙂

2. Hold bunkevis af møder
Hvis du virkelig vil sikre dig at miste al dit ferieoverskud hurtigt, skal du sørge for at fylde din kalender. Det er en stensikker vej til at stresse dig selv, og til at teste dit overblik.
Du kan selvfølgelig også spærre din kalender de første par dage (hvis det er muligt i dit job), og bruge nogle dage til at komme igennem bunkerne i fred og ro.

3. Stress dine kolleger
Fortæl dine kolleger, hvor meget bagud du er, og mind dem om, at det er de også. Brug på både arbejdstiden og pauserne på dette.
Der er jo virkelig meget I skal nå efter ferien, og blev enige om, at det kunne være rart at tage på ferie igen, straks! Måske kan du lige smide klassikeren “Hvorfor vinder vi ikke bare i Lotte…” Det er en stensikker motivations-dræber.
Det er i øvrigt også sådan ”Verdens Værste Kollega” ville gøre.
Så lige så snart de sætter foden på din arbejdsplads, skal du dræne både dig selv og dine kollegers motivation og arbejdsglæde.
På den måde er jeres ellers dejlige ferieminder hurtigt forsvundet, og det er kun kontoudtoget fra banken, der minder jer om de dyre ferie-restaurantbesøg, og entrebilletter i ferieparkerne.

Du kan selvfølgelig også være den positive kollega, der opfordrer til at I passer på jer selv, og giver jer nogle dage til at komme op i gear igen…

 

Velkommen tilbage fra ferie – og rigtig god arbejdslyst.

Vil du læse mere om hvordan du (undgår) bliver ”Verdens Værste Kollega”?
Så se mere om det super sjove foredrag

De bedte efter-ferien hilsner
John Harmsen
ArbejdsglædeMinister

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Anders fra GoTeam

    Godt skrevet og rigtig gode pointer. Det er der rigtig mange i deres samarbejde, der kunne lære lidt af.

Skriv et svar