Alkohol gør dig charmerende…

Mange holder ferie i disse dage. Og mange holder af at nyde et glas vin eller en kold øl i ferien.

Synes du, at du bliver lige en smule mere lækker og charmerende når du har fået et glas vin?
Det er der faktisk mange der føler, helt ubevidst. Det er en proces alkoholen starter hos dig.

Hører du (som jeg) til de, der gerne nyder en øl eller et glas vin i ferien, så får du her en lille undersøgelse fra University of Bristol:

40 testpersoner blev fotograferet før og efter indtagelse af 1 – 3 glas alkohol.
Et testpanel blev sat til at vurdere billederne, uden at de kendte forløbet inden billederne blev taget.

De testpersoner, der havde fået et enkelt glas alkohol blev vurderet som de lækreste på billederne.
De næst-lækreste var de, der ingen alkohol havde fået overhovedet.
De mindst attraktive viste sig at være dem, der havde fået 2 eller flere genstande.

Forskerne mener, at en lille indtagelse af alkohol får vores ansigt til at slappe mere af. Vi smiler mere, og med den øget blodgennemstrømning alkoholen giver, får vi en sund lyserød kulør.

Modsat når vi drikker mere, så blev testpersonerne vurderet som mere sjusket og rød-moset at se på.

Godt at det i den virkelige verden er sådan, at vores “testpanel” i ferien – altså venner og familie – ofte får den samme mængde alkohol til f.eks. maden.
Så kan vi ligesom følges ad på vej ned af “mindst-lækker-stien”.
Uden nogen af os lægger mærke til det… 🙂 Lige bortset fra børnene altså…

Så tag undersøgelsen med et gran salt – og et shot tequila og en citron 🙂

God ferie
De bedste feriehilsner
John Harmsen

Skriv et svar