Blog

De færreste arbejdspladser har en plan for, hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres efter Coronakrisen.

Jeg har i de sidste uger interviewet pænt mange ledere og mellemledere. Jeg var nysgerrig på ”hvordan kommer jeres arbejdsplads til at se ud efter Corona?”

Én arbejdsplads jeg talte med, meldte ud, at de har besluttet, at de vender tilbage til præcis samme forhold, som før Coronakrisen. Altså som om den slet ikke har været her. Ikke flere hjemmearbejdsdage. Overhovedet.
Én arbejdsplads sagde sådan.

Resten – som i alle de andre jeg talte med – ved ikke, hvordan deres arbejdsplads skal reorganiseres. Og i skrivende stund – hvis smittetallet stadig daler, og Regeringen vil være så venlige at melde ud, at vi åbner op for samfundet og arbejdspladserne igen, så er det jo altså lige om lidt, at ”gamle dage” vender tilbage.
Og 99,9% ved endnu ikke, hvordan det skal håndteres, jf. min lille undersøgelse.

Og så ved jeg godt, at der er typer af jobs, hvor man har været hjemsendt, men som kræver, at man efter Coronakrisen, igen udfører sine opgaver på arbejdspladsen. Jobs, hvor det ikke vil give mening, at arbejde hjemmefra.

Men hvorfor egentlig ikke, kan man spørge?
(Og inden du råber til mig, og spørger hvordan kørelærere og hjerne-kiruger skal arbejde hjemmefra, så er jeg med på, at der er jobs, der ikke passer ind i ligningen)

Lad os f.eks. tage min Borgerservice nede på kommunen. Der har de i de sidste 100 år (cirka) altid mødt ind på arbejdspladsen fem dage om ugen, med en lang torsdag, der bare skulle overstås, og så glædet sig over, at have tidligt fri fredag. Samme rutine hos mit forsikringsselskab. Og bank.
Hvorfor skulle det på disse arbejdspladser – eller andre lignende –  ikke kunne lade sig gøre, at arbejde hjemmefra nogle dage, hvis opgaverne primært udføres via en pc, telefon, kuglepen, nogle skemaer, ringbind og et fællesdrev?
”Jamen John, der kommer jo borgere, der skal ekspederes”.
Ja det gør der da også. Hva´ gør vi så? Mon ikke en turnusordning, for de, der gerne vil arbejde hjemmefra nogle gange, kan være en løsning? Så har vi både ”Fronten”, telefonerne, og de administrative opgaver bemandet, samtidig.
Det samme kan vi gøre nede i banken. Eller i alle mulige andre administrative jobs. Men er det i det hele taget det vi vil?

Spørgsmålene hober sig op i forhold til, hvordan fremtidens arbejdsplads bør se ud:
– Hvad sker der med de sociale relationer, hvis ikke vi ser vores kolleger så ofte?
– Hvad stiller vi op med de kolleger, der ikke er trygge ved at møde ind på jobbet?
– Hvad gør vi med de medarbejdere, der ønsker fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsplads? Kan – og vil – arbejdspladsen imødekomme det?
– Skaber vi en mistrivsel og misundelse hos de, der qua deres opgaver, ikke kan arbejde hjemme, overfor de, der godt kan? Begynder vi at se skævt til hinanden af den grund?
– Og hvad med den store skare af medarbejdere, der ikke magter så meget som én hjemmearbejdsdag mere? De vil bare gerne være sammen med deres kolleger.

Det er vendt på hovedet
I mange år har vi talt om, at man som medarbejder skal være omstillingsparat. Men nu er det ligesom vendt på hovedet. Nu er det arbejdspladsen, der skal være omstillingsparat. Simpelthen fordi mange medarbejdere har fået smag for at arbejde hjemmefra.
Det bliver giga spændende at se, hvordan arbejdspladserne håndterer dette.
Men måske er vi mennesker bare vanedyr, der stille og roligt vender tilbage til den måde vi har indrettet os på, i de sidste mange år?
Måske var Corona-tiden bare et år, hvor vi for en tid gjorde tingene på en anden måde, men snart er alt igen som det plejer?
Hvad tror du?
Personligt er jeg ikke sikker på, at verden kommer til at se ud som den gjorde engang.

Kære leder:
Hvis du ønsker, at dine medarbejdere skal møde ind på jobbet som i ”gamle” dage, så sørg for, at der virkelig er noget at komme efter. Altså ikke bare onsdagssnegle og fredags-rundstykker. Konceptet ”hygge” er fint, Men i fremtiden skal der mere til.
Vi skal på arbejdspladsen i fællesskab gøre noget, der gør, at vi virkelig synes at det er langt federe at sidde i trafik-kø, først den ene vej, og så om eftermiddagen den anden vej, ”bare” for at løse vores opgaver på kontoret, i stedet for at lave dem uforstyrret derhjemme. I øvrigt med en transporttid på under 1 minut, med muligheden for at arbejde uforstyrret, og lige kunne sætte en vask over i frokostpausen.
I fremtiden er det ikke et must, at udføre sine opgaver på jobadressen. Fremtidens arbejdsplads skal kunne tilbyde begge dele. Så vidt muligt. Og det er præcis begrebet ”så vidt muligt”, der bliver voldsomt udfordret lige om lidt, når vi snart åbner samfundet op igen.
For imens nogle kolleger vil elske at møde ind på jobbet hver dag, er der andre der ønsker en kombi. Og hvordan skal den kombi så skrues sammen, hvis vi også skal vedligeholde de stærke relationer på arbejdspladsen, og innovationen?
50/50? 80/20? 20/80?

Jeg er stærkt optaget af, at vi med en øget fleksibilitet, ikke giver køb på sammenhængskraften på arbejdspladsen. Selvom vi er blevet verdensmestre i Teams og Zoom, så er der altså bare ikke noget der slår, når vi mennesker er fysisk sammen. Hvis dette altså udnyttes til mere end et sted, hvor vi “bare” laver de opgaver vi plejer.

I mine foredrag og kurser har jeg indarbejdet koncepter til at ledere og medarbejdere tager hul på disse spændende snakke.
Det samme har jeg gjort på min nye Arbejdsglæde-ambassadør uddannelse.
For vi kan nok ikke bare lade som om, at Corona ikke skete.

Jeg tror, at der er nogle værdier, der lige skal genbesøges for at skabe fremtiden rummelige arbejdsplads, med stærke kollega-relationer og innovation.

Hvordan kunne du godt tænke dig at din arbejdsplads udvikler sig i forhold til fleksibilitet…?

De aller bedste hilsner,
John Harmsen