Af JOHN HARMSEN
Brok får din hjerne til at skrumpe
Du skal ikke finde dig i noget, sagde min mor altid. At brokke sig er en kultur, vi har udviklet igennem mange år. Brok er blevet en dansk omgangsform.
”Har du hørt, hvad hun gjorde?” ”Og så sagde han…” ”Er det ikke bare for dårligt?” Godt halvdelen af danskerne brokker sig højlydt til andre mennesker mindst én gang om ugen. Det viser en undersøgelse, YouGov har lavet.
Nr. 1 på listen over brokkeemner er andres opførsel i det offentlige rum. På de næste pladser kommer politik, forhold eller personer på arbejdspladsen, familierelaterede ting, trafik, vejret og venner.
For varmt og for meget sand
En kunde brokkede sig engang til et rejseselskab over, at vejret var for godt. Der var for varmt på ferie-destinationen! En anden brokkede sig over, at sandet fra stranden ikke var til at få af, og nu lå rundt på gulvet i hotelværelset! Det, at vi lever i et samfund, der har lært os at være kritiske og at stille krav, gør, at der ikke skal meget til, før at fx forholdene på jobbet ikke lever op til vores forventninger – og så brokker vi os.
Brok er i virkeligheden utilfredshed tillagt afmagt og mangel på evnen til at ændre det. I stedet for at gøre noget ved problemerne, brokker vi os.
Pas på brokkehovedet
Ikke alle er lige glade for at høre på andres brok. Hver anden dansker, herunder også på arbejdspladsen, har distanceret sig eller helt trukket sig fra en kollega eller et venskab, fordi vedkommende brokkede sig for meget. Hos nogle er brok destruktivt for deres humør. For andre er det guf.
Vi skal passe på brokkehovederne. De er direkte farlige for både dit helbred og din egen adfærd. Der er eksempler på, at vi tilegner os adfærd fra andre kolleger. At vi bliver lige som dem. Det er helt fjong, hvis vi er sammen med positive, dynamiske, skabende og idérige mennesker. Men knap så positivt, hvis vi er sammen med de modsatte typer.
Vi bruger vores energi de forkerte steder
Vidste du, at vi bruger cirka 70% af vores energi på ting, vi dybest set godt ved, at vi alligevel ikke kan ændre? Hvis en ”smart” leder eller kollega så vover at sige ”Er det ikke mere hensigtsmæssigt, at du bruger dine kræfter på de forhold, du rent faktisk har mulighed for at påvirke? I stedet for at du bruger din energi på de ting du ikke kan påvirke?” Så er det forbavsende sjældent, at vi siger: ”Jow, det har du da egentlig ret i. Tak for det gode råd”. Det er ofte en lidt anden reaktion, den velmenende kollega får.
Brok kan være sund og godt
Er al brok en dårlig ting? Nej. Absolut ikke. Jeg er faktisk vild med brok. Positiv brok. Sund brok. Den der brok, hvor man samtidig kommer med et konstruktivt laden-sig-gøre-forslag. Det flytter nemlig noget. Og som leder er det mega vigtigt, at man lytter til det. Det vidner nemlig om en engageret og ansvarlig medarbejder, der ikke er ramt af ligegyldighed.
Jeg coachede for nylig én, der havde svaret en brokkende kollega: ”Hvad tænker du at vi skal gøre ved problemet du påpeger?”. Kollegaen svarede: ”Nej nej – det får jeg slet ikke løn for at komme med løsninger på. Jeg ville bare lige nævne problemet for dig”. Og så vendte han rundt og gik igen. Det er det jeg kalder usund brok. At man lige skal smitte en kollega med sin utilfredshed. Iihh, det er dejligt. Synes nogle…
Hvad driver en ”brokker”?
For nogle er brok deres benzin. Det er langt bedre end en is på en varm sommerdag. At man lige kan komme af med sin brok. Og så genfortælle historien til andre kolleger, og i aften til en ven eller veninde. Og så er det, at de spørger ”sagde du så ikke noget?” Lige præcis det spørgsmål er fedt for dem. De kan næsten ikke være i deres krop af bare begejstring for at dyrke brokkeriet yderligere. Nu kan de med stor energi i stemmen og lynende øjne svare ”Jo, det kan du tro, jeg gjorde. De er vidst ikke i tvivl om, hvad jeg mener om den sag”.
Lige præcis der er mange af brok-elskerne i mål. Det er for dem en fed følelse. Og casen er nu sparket til hjørne. Man har brokket sig og genfortalt et par gange over for sine nærmeste, at man gjorde det. Nu ligger den så bare og venter, indtil en anden måske tager emnet op igen næste dag. Så er brokkeren klar igen.
Lad ikke det negative smitte dig
Mange ser sig selv som handlekraftige mennesker, der ikke finder sig i noget, når de brokker sig.
Hvad gør du ved det, hvis du er i farezonen for at blive smittet? Du skal gøre opmærksom på, at brokkeren smitter dig negativt og håbe, at det kan ændre en adfærd hos en kollega. Hvis det ikke hjælper, må du rette blikket mod dig selv.
Det handler om, at du så vidt muligt flytter dig selv væk fra den negative energi, som brok giver. Enten fysisk eller psykisk. Spørg dig selv, hvor længe den brokkende kollega skal have lov til at påvirke dit humør. Glæd dig i stedet over, at det ikke er dig, der fylder de fleste af dine vågne timer på jobbet med brok og negativitet.
Forskning viser, at mennesker, der generelt er negative, med tiden risikerer, at få en mindre hjerne. Brok og negativitet gør simpelthen, at de mister hjerneceller. (Den er god nok!). Det betyder ikke nødvendigvis, at de er dumme. Slet ikke. Det betyder bare, at de ikke har overskud til så mange andre ting og tanker, fordi deres psyke er fyldt op med negative, drænende ting. Så kan du jo – imens du fløjter og smiler lidt for dig selv – tænke over det.
Pas godt på dig selv, og omgiv dig med de mennesker, du helst vil smittes af.
Brokke-måtten
I “Shoppen” kan du se vores “Brokke-måtter“. 
Hvis du er omgivet af brokkehoveder beder du dem blot om at hoppe op på måtten i stedet for at smitte dig… 🙂
Kunne du lide indlægget?
Så må du rigtig gerne dele det – måske hos nogle du synes kunne trænge til at læse det…:-)
Meld dig ind i Arbejdsglæde-klubben
Du får gratis inspiration, gode tilbud, og mulighed for at vinde lækre præmier.
Du melder dig ind lige her
De aller bedste hilsner
John Harmsen
Foredragsholder & Forfatter
