Når både arbejdsglæden og kundeservicen halter…
I den forløbne uge har jeg forgæves forsøgt at købe en lukket trailer som jeg skal bruge til at transportere udstyr, bl.a. ved større team-building-arrangementer.
Det har dog vist sig, at det ikke er så nemt at få lov til at købe sådan en kasse på hjul. I hvert fald ikke i et Trailercenter i Greve.
Egentlig var jeg blevet enig med indehaveren af forretningen om, hvilken model det skulle være, og at den kostede kr. 20.000.
Nu manglede vi bare at finde en dag, hvor jeg kunne komme forbi og hente den.
I torsdags ringede jeg til indehaveren af trailercentret og sagde, at efter mit foredrag i Korsør, ville jeg kunne være hos ham kl. 16:00 ”Du kommer bare”, sagde han
Kunden, som jeg skulle holde foredraget for i Korsør, havde imidlertid ændret tidsplanen, så jeg sluttede en halv time senere end først planlagt, blev jeg oplyst om ved ankomsten. Sådan går det nogle gange.
Efter foredraget ringede jeg straks til trailer-forhandleren og sagde, at jeg kunne være hos ham kl. 16:30. ”Vi lukker præcis kl. 16:30 og jeg skal også have fri en gang imellem, så hvis jeg var dig, ville jeg ikke spilde tiden med at køre op til os”, snerrede han…
Jeg svarede: ”Det drejer sig om 3 minutter før eller efter lukketid, og hvis du laver fakturaen klar til jeg kommer, skal jeg bare hægte traileren på, og så kan vi begge komme hjem. Jeg har de kr. 20.000 klar til dig”.
”Nej, det duer ikke. Du må komme en anden dag”.
”Jamen, jeg skal bruge traileren i weekenden, og vi taler om 3 minutter…”
”Det er ligesom ikke mit problem, vel? Du må komme en anden dag”. Og så smækkede han røret på… ! Dut dut dut…
Jeg gav bilen lidt ekstra gas, og 7 minutter før lukketid holdte jeg foran Trailercentret i Greve. Men ak. Medarbejderen sagde: ”Chefen er lige kørt på ferie. Han er her først på mandag. Og han har ikke fortalt mig noget om, at du skulle komme og hente en trailer”.
Vi gik en tur sammen i lager-hallen, og vi kunne ikke finde traileren.
”Tror du at du kunne ringe til din chef og spørge ham om, hvor traileren står?”, spurgte jeg medarbejderen.
”Nej, det skal jeg ikke nyde noget af. Men du kan få hans mobil-nummer, så kan du jo selv ringe”, svarede han.
Han var tydeligt bange for at ringe til sin chef. Jeg tænker, at han før har fået en overhaling, hvis han efter chefens mening, forstyrrer.
Og så er hverken arbejdsglæde eller kundeservice åbenbart ikke chefens fokus-områder.
Jeg ringede til chefen, og efter at have spurgt, hvor han havde sat traileren, fik jeg igen at vide, at jeg kunne komme tilbage en anden dag. Og så smækkede han røret på igen.
Efterfølgende ringede jeg til grossisten, der sælger sine trailere til forhandleren i Greve, og han var ked af at høre om mine oplevelser hos en af deres forhandlere. Men han lød heller ikke overrasket. Det kunne tyde på, at det ikke er første gang, at chefen i Greve har udvist enormt dårlig kundeservise og dømmekraft.
Jeg kan selvfølgelig bruge mine kr. 20.000 et andet sted.
Men stakkels medarbejdere, med sådan en tosse til chef, tænker jeg. Det kan ikke være rigtigt, at vi i 2015 går rundt og er bange for at kontakte vores chef. Kan det?
Heldigvis står det medarbejdere frit for, hvor de arbejder. Og hvis medarbejder-trivslen er så ringe som jeg tror den er her, er det så ikke bare med at komme ud af røret?
For denne chef virker desværre langt ude fra pædagogisk rækkevidde, og hvis ikke man kan hjælpe en chef til at blive en bedre chef, så må man hjælpe sig selv til at få nogle ordentlige arbejdsforhold…
Hvad synes du?
De bedste hilsner
John Harmsen