Hvad nu hvis vi opførte os bare lidt pænere…?

Hvad nu hvis vi opførte os pænere overfor hinanden…?

Det går pænt meget ned af bakke med vores pli i det offentlige rum.
Hvad er der sket med almindelig god opførsel?
Hvordan er det kommet dertil, at voksne mennesker står og råber af hinanden i supermarkedet, fordi de tog den sidste Letmælk?

Forleden blev min hustru overfuset, fordi hun takkede ja til 3 legetøjs-propeller på en pind som Kvickly uddelte gratis. ”Hvad skal du bruge 3 til?” Snerrede en kunde af hende. ”Øøhh, til mine 3 børnebørn”, svarede hun overrasket. Det var samme kunde, der lige forinden, venligt af en butiks- medarbejder, var blevet bedt om ikke at tage 25 propeller, fordi der skulle være til alle. Det reagerede hun ikke udpræget overskudsagtigt på. Hun gik rasende ud af butikken, og lovede at hun aldrig ville sætte sine ben i butikken igen.

En kunde gik et andet sted amok, da han ikke fik medhold i sin reklamation over en defekt støvsuger. Han smadrede støvsuger-røret ned i gulvet, så det splintrede, og truede medarbejderen.

Fodboldlandsholdet er netop blevet overdynget med private hadbeskeder, efter deltagelsen i det overståede fodbold-VM.
Nuvel, vi spillede ikke godt, men at svine spillerne til, er vel ikke løsningen?

Mange reagerer krigerisk, når de ikke får deres vilje.
Skulle vi ikke lige tage toppen af temperamentet, og behandle hinanden med lidt mere respekt?

For nogle år siden blev jeg virkelig berørt over de mange stenkast, der var på Fyn.
Specielt hvor en tysk familie kom slemt til skade.
Jeg lavede et opslag på facebook, med overskriften ”Du ved hvem det er”, hvor jeg udlovede en dusør til den, der kunne udpege den/de der kastede stenen.
Jeg opfordrede læsere til at dele det, så opslaget kom helt ud i hjørnerne. Det gik helt amok og viralt. DR, TV2, og div. aviser ville høre mere om, hvorfor jeg lavede opslaget.
Tusinder skrev pænt til mig, at det var et godt initiativ. Mange bidrog endda til dusøren i tilfælde af, at et tip kunne hjælpe politiet.
Og så var der den del, der kaldte både mig som skribent, og gerningsmanden de grimmeste ting.

De sociale medier er blevet et sted, hvor mange mener, at de lovligt kan ”kaste op” i tastaturet. Det er formuleringer de fleste aldrig ville sige direkte hvis de stod overfor hinanden. Men på de sociale medier, er det åbenbart ok, eller hvad…?

Prøv at følg en tilfældig tråd i et opslag på f.eks. facebook. Man skal ikke mange kommentarer ned i tråden, førend man kan blive i dårligt humør, over den måde fremmede skriver til hinanden på.

Må jeg høfligt gøre opmærksom på, at hver gang du og jeg ytrer os, også på de sociale medier, kan andre se, hvem vi er, og måden vi ytrer os på, er dermed med til at skabe vores identitet.
Det vi bliver kendt for. Vores adfærd – både god og dårlig – gør indtryk. Vi sætter et personligt fodspor.

Måske er du enig med mig. Måske ikke. Det er heller ikke så vigtigt.
Men kunne vi aftale, at vi taler og opfører os med større gensidig respekt? “Be negative with a positive attitude”.

Lav Mor-testen:
Ville du bruge de samme grimme formuleringer overfor din mor?
Hvis ikke, så undlad gerne også at sige det til andreJ
Gevindsten er større gensidig respekt, og at du sætter et positivt personligt fodspor, der kommer dig til gode.

Tak fordi du læste med.
Du er sej.
John Harmsen

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Lene Elsborg

    Tak
    Det er spot on 😊
    Er helt enig

    God dag og tak for dig
    Kram Lene

    1. John Harmsen

      1ooo tak Lene 🙂

      God dag til dig også.
      /John

Skriv et svar