Sagde du virkelig det…?
Pas på med hvad du får sagt.
Forleden fik jeg ved et arrangement sagt “Formand”. Det hedder jo i dag politisk korrekt Forperson.
Vedkommende blev fornærmet, selvom det var tydeligt, at min intention ikke havde skyggen af krænkelse over sig.
Kagemand er blevet til kageperson.
Et varehus har ændret juleservietter og julekopper, til
vinterservietter og vinterkopper, formentlig for at vise hensyn
overfor de, der ikke har samme juletradition.
Mange er bange for at træde kunderne over tæerne. Det
handler jo også om omsætning.
Af samme årsag har Martels lanceret kønsneutrale
dukker til de der mener, at hun- og han-køn ikke er dækkende for, hvad man i dag kan betegnes som.
Lidt tankespind: Snemand. Julemand. Brandmand. Sidemand. (Digt selv videre)
Er alle ord hvor mand indgår, på vej til at blive slettet fra ordbogen?
Måske skal vi forberede os på, at MANDag også skal have nyt navn, til noget mere kønsneutralt. Ja, grin bare. Men der er allerede sket en hel del med sproget, som ingen af os havde set komme.
Eskimo-isen kom i stormvejr. Pyrus blev fjernet fra sendefladen. Børnebøger bliver omskrevet. Undervisere på nogle universiteter, er blevet bedt om at tiltale studerende kønsneutralt (f.eks. ikke sige mine damer og herrer) fordi man dermed ekskluderer de, der ikke nødvendigvis identificerer sig som kvinde eller mand, men i stedet et af de mange nye kønsidentiteter. Tegnefilmen Gurli Gris kom i modvind, fordi den kunne indprente børn, at mor er den, der går hjemme, imens far går på arbejde. Det er grise.
Det er tegnefilm. Jeg har tillid til, at børn godt kan skelne imellem en tegnefilm med grise, og mor og far derhjemme, hvor begge forældre ofte både laver mad og går på job.
Os, der er lidt op i alderen, har da overlevet. Mon ikke, at den nye generation også klarer sig, hvis vi bare ikke pakker dem ind i vat?
Og så alligevel… Jeg synes faktisk, at det er fint, at vi er opmærksomme på, at der er ord, vi historisk har brugt, som i dag kan virke stødende.
Det sidste jeg ønsker er, at støde andre. Jeg er fortaler for, at vi er rummelige overfor forskelligheder. Vi skal kunne være her alle sammen. Nogle steder i samfundet har det måske blot taget lidt overhånd, når vi f.eks. føler os nødsaget til at slette i historien. Der er gået hensynsbetændelse i den nogle steder.
Kan du huske sagen med Højskolesangbogen? Den danske sang er en ung blond pige… Den blev forbudt at synge på skolen, fordi man mente, at teksten ekskluderede kvinder med mørkt hår. Det endte med en officiel undskyldning, og en slettet historisk sang.
Jeg holder bl.a. foredrag om krænkelseskultur på arbejdspladser, og talte med de ansvarlige for skolen. Jeg ville lære noget om tankerne bag beslutningen. Det viste sig, at der var én underviser, der havde påpeget problematikken.
Jeg spurgte ind til lederens øvrige arbejdsopgaver, og han svarede, at han var ”Watchdog”.
Altså, havde til opgave, at der intet officielt kom ud, der kunne virke stødende eller krænkende på nogle. Det er noget af et job, hva ́…?
Vi bør vise respekt for forskelligheder, men også passe på, at vi ikke bliver for tyndhudet og krænkelsesparate.
Har vi brug for en opdateret ordbog over, hvilke ord, der i dag er ”forbudte” at bruge? Det kan være svært at følge med. Hvem gider lave den bog? Regn med, at bogen skal opdateres indenfor få måneder, for udviklingen går virkelig stærktJ.
Måske er du enig med mig. Måske ikke. Det er helt OK, for vi har heldigvis ret til at mene og synes forskellige ting. Vi må kalde os selv lige det vi vil. Det har jeg stor respekt for. Så længe vi bare ikke forsøger at lave et ”ord-politi”.
Hvis vi til sidst ikke tør åbne munden, selvom det vi ville sige ikke var diskriminerende ment, hvor er vi så henne?
Er ytringsfriheden så ikke under pres?
John Harmsen Foredragsholder & Forfatter
