Sygefravær koster kassen
Men med de rigtige værktøjer kan det sænkes markant
Hvad koster sygefravær? – Og hvad kan vi gøre ved det?
Vi mennesker kan blive syge. Sådan er det. Og oftest er begrundelsen for at melde sig syg 100% legal. Man er simpelthen ikke i stand til at udføre sit job, og så må man lægge sig syg, og skynde sig at blive rask. Denne form for sygdom kan vi ikke gøre meget ved.
Er der “farligere” at arbejde i det Offentlige?
Hvorfor er der forskel på i hvilke regioner i Danmark, hvor syge vi er? Og hvorfor oplever nogle arbejdspladser markant lavere sygdom end andre?
Statistikker viser, at vi oftere er syge, hvis vi arbejder i det kommunale, end i det private.
Og man er åbenbart også oftere mere syg, hvis man arbejder i Region Sjælland, end vest for Storebælt.
Det viser officielle sygestatistikker.
Er det noget i luften der gør forskellen? Næppe. Der er andre ting i spil. Men i denne blog tager jeg en anden vinkel på det.
Min indgangsvinkel til dette emne er, at når nogle arbejdspladser oplever mindre sygefravær end andre, betyder det, at de hårdest sygefraværs- ramte har noget at arbejde frem i mod. For det kan jo åbenbart godt lade sig gøre, at have et lavere sygefravær. Det visser tallene.
Sygefravær kan skyldes mange ting, f.eks.:
1: Du ER faktisk syg. Har du f.eks. influenza har du influenza. Punktum.
2: For hårdt arbejdspres i gennem længere tid, og nu siger kroppen fra.
3: Manglende trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen.
Det betyder, at der faktisk godt kan gøres noget ved sygefraværet, hvis en del af årsagen til at en medarbejder melder sig syg, har med punkt 2 – 3 at gøre.
Hvad koster sygefravær?
Herunder er et regnestykke der viser, hvad det koster arbejdspladsen, at personalet er sygemeldt. Man kan tale om direkte og indirekte omkostninger ved sygefravær.
De direkte omkostninger:
Herunder ser du et eksempel fra Rockwool på hvad sygefravær koster:
Ved 6% fravær ud af 300 medarbejdere
Lønudgift 18 medarbejdere: Årsløn kr. 350.000, alt inkl x 18 = Kr. 6.300.000
Ved 2,3 % fravær ud af 300 medarbejdere = 7 medarbejdere. Lønudgift: kr. 2.450.000
Difference i lønudgift = Kr. 3.850.000
Ved at sænke sygefraværet fra 6% til 2,3% opnår man fuldt udbytte af differencen i lønkroner, som er 3.850.000
Kilde: Dansk Industri
Husk at medregne de indirekte omkostninger
Ofte oplever arbejdspladsen andre omkostninger også, når en medarbejder er syg. Det kan f.eks. være:
- Lønomkostninger til vikar eller afløser
- Nedgang i produktionen eller omsætningen i sygefraværs-perioden
- Irritation fra kunder over længere ekspeditionstid
- Ekstra træk på andet personale
- Omkostninger i tid og penge ved at finde vikar/afløser for den syge
- Omkostninger ved omlægning af vagtplaner, eller rokering af medarbejdereEn del af punkterne er svære at præcisere, hvad koster. Men koster noget, det gør det.
Der kan være flere omkostninger…
Herunder har jeg lavet et regneeksempel på, hvad det kan koste, hvis en medarbejder sygemelder sig på ubestemt tid, og der skal ansættes en vikar eller ny medarbejder.Jeg har forudsat, at arbejdspladsen har 100 medarbejdere med en gennemsnits-timeløn på kr. 175. Der arbejdes 160 timer om måneden, og det kræver en indkøringsperiode på 6 måneder førend, at en ny medarbejder kan arbejde optimalt. (Oplæring i systemer, rutiner osv.)
- Udarbejdelse af annonce til AF 1 time = kr. 175
- Jobannoncer 2 stk. a kr. 9.000
- Sortering af ansøgninger 4 timer = kr. 700
- Foretage udvælgelse til 1. runde 2 personer a 2 timer = kr. 700
- Indkaldelse til jobsamtaler 3 timer = Kr. 525
- Gennemføre jobsamtaler: 1 time x 2 medarb. x 3 ansøgere = Kr. 1.050
- Udvælgelse af egnet kandidater: 2 timer x 2 medarb. = Kr. 700
- 2. samtalerunde med 3 ansøgere: 1 time x 2 medarb. x 3 ansøgere = Kr. 1.050
- Forhandling og udarbejdelse af aftale: 1 time = Kr. 350
- Afslag til resterende ansøgere: 3 timer = Kr. 525
- Introduktionsforløb til ny medarb.: 4 timer x 2 medarb. = Kr. 1.400
- Undervisningsperiode første 3 mdr.: 50% effektivitets-nedgang i 3 mdr.: Kr. 42.000 (0,5x3x160x175)
- Undervisningsperiode næste 3 mdr. i virksomhedens systemer og rutiner 25% effektivitets-nedgang = Kr. 21.000
- Træk på øvrigt personale i indlæringsperioden: 5% effektivitets-nedgang i 2 mdr.hos 10 medarb. = Kr. 28.000
Rekrutterings-omkostninger i alt Kr. 118.625!
Hvad kan vi gøre ved det?
Det er dokumenteret, at arbejdspladser med høj trivsel oplever færre sygedage blandt sine medarbejdere.
Man kan altså konkludere, at jo mere du trives på jobbet, jo sværere er det at blive forkølet.
Det er netop dette foredraget ”Verdens Bedste Kollega & Arbejdsplads” har fokus på. Trivsel.
Hvis du vil vide mere om trivsel på arbejdspladsen er du meget velkommen til at kontakte John Harmsen.
De bedste hilsner
John Harmsen
Trivselsekspert
ArbejdsglædeMinisteriet.dk
