31-05-2015
Derfor gider du ikke forandringer – 2
I sidste uge tog jeg igen hul på emnet forandringer, og hvorfor vi ofte stritter i mod når de rammer os.
I denne uge handler bloggen om, at forandringer oftest bliver opfattet som besværlige og energi-slugende. At skulle ændre på noget er stik i mod vores foretrukne adfærd.
Vi gider simpelthen ikke sætte os ind i det nye. Og hvad er der forøvrigt I vejen med det gamle?
Herunder får du et tankevækkende eksempel på, hvad der sker med os når vi bliver stillet over for et valg – og når vi ikke gør:
Hvem bestemmer, om du donerer dine organer?
Det gør du formentlig selv
Men sådan er det ikke alle steder. I nogle europæiske lande har andre på forhånd besluttet om borgerne skal være organ-donorer.
Jeg er også tilhænger af, at jeg selv kan bestemme om nogle skal skære i min krop når jeg engang ikke er her mere.
Men følg lige min tankegang om fravalg, tilvalg og forandringer…:
Hvorfor er 85,5 % af svenskerne organdonorer, når kun 4,25 % af danskerne er det?
Eller hvad med 99,98 % i Østrig, men kun 12 % i Tyskland?
Du kender måske svaret:
I Sverige og Østrig er alle på forhånd indskrevet som donorer. De kalder det for formodet samtykke. Man skal altså aktivt vælge fra, hvis man ønsker det.
I Danmark er det omvendte tilfældet:
Det kræver et aktivt valg at være donor.
Ingen handling har altså forskellige konsekvenser i Sverige og i Østrig, og så i Danmark.
At ikke ændrer sig sparer hjernen for energi
Alle handlinger er pr. definition forbundet med brug af energi og kognitivt besvær.
I donoreksemplet skal du bruge energi på, at du på et tidspunkt skal dø, og om nogle må skære i din krop.
Vælger du at blive organ-donor skal du finde ud af, om du kan gøre det på nettet, og hvor dælen er nu dit NemID?!
“Nå. Det må blive en anden dag…”
Eksemplet belyser dele af vores basals menneskelige adfærd: Vi er irrationelt stærkt tiltrukket af status quo.
Dvs vi hylder tendensen til at lade tingene stå til, at lade være med aktivt at træffe et valg, når andre i forvejen har truffet det for os.
Uanset hvem det er, og hvad de har valgt:
Om det er dine organer, ringetonen på din mobillos eller standardindstillingerne i din computer.
Forklaringen er, at det nemmeste, rent mentalt, altid er ikke at gøre noget.
Når noget er blevet valgt for os på forhånd, vælger vi ofte at acceptere denne indstilling, som forskere kalder for default setting.
For det er ganske enkelt for besværligt, det tager tid og forbruger vores energi, hvis vi skal tage stilling og lave det om.
På arbejdspladsen
Præcis derfor er du måske (som jeg) en af de mange, der stadig ikke har taget stilling til om du vil donore dele af din krop væk?
Det er for besværligt at tage stilling til. Så vi lader det ligge.
Præcis ligesom vi helst gør det på jobbet, når chefen siger, at nu skal vi til at udføre en opgave på en anden måde end vi plejer.
Vi bliver helst i den gamle vane og rytme så længe vi kan.
Indtil chefen maser eller truer forandringen ned I halsen på os.
Vi forandrer os helst ikke, fordi beslutninger kræver energi. Og det gider vi ikke…
De bedste hilsner
John Harmsen
