Hvad er det der giver dig motivation?

ER DIN MOTIVATION på jobbet lost eller under angreb?

Forleden skrev jeg en blog under navnet “Er du Indsat eller Ansat?”

Mange steder oplever jeg, at mennesker troligt møder ind på job, dag efter dag, selvom de i virkeligheden er utilfredse med det meste.

Utilfredshed med dit og dat fylder ihverfald meget når de åbner munden.
I langt de fleste tilfælde handler det om ting, der er udenfor deres rækkevidde.
Ting de ikke kan påvirke.
Men de ynder at brokke sig alligevel.
Og det smitter.

Derfor opfordrede jeg i min sidste blog til, at vi bør huske på, at vi ikke er “indsat”, men “ansat”.
Det står de fleste frit for om de ønsker at skifte job.

Det bringer mig frem til, at vi bør tænke over, hvad der driver os.
Hvad er det der gør, at vi står op hver dag og møder på job?

– Er det udelukkende pligtfølelse?
– Er det “jeg skal jo tjene mine penge et eller andet sted”?

Hvis ja, så er der udsigt til nogle meeeget laaange arbejdsdage, hvor der med minutters mellemrum kigges på uret for at se, om man da ikke snart har fri.

Forhåbentlig er det noget andet der driver dig.
Men hvad er det så?

– Er det, at du i dit job er noget for andre?
– Børn, ældre, patienter, f.eks.
– Arbejder du hver dag for en grønnere fremtid?
– Eller noget helt fjerde…

Der er hackere på spil hver dag.
Ikke bare IT-mæssigt.
Nej. Her tænker jeg på “humør-hackerne”.

Imens jeg skriver disse linjer er jeg i Spanien.
Udover at jeg holder online-webinar hernede i denne uge, er jeg også sammen med en masse mennesker.
De fleste er virkelig søde og energi-givende.
Et par af dem lidt det modsatte. (Så gæt selv hvem jeg er mest tiltrukket af)

Der er et par stykker der skiller sig særligt positivt ud.
Nicolas og Claus f.eks.
Nikolas er vildt imødekommende, til stede når vi taler sammen, og bare helt igennem en fyr man selv bliver et bedre menneske ta være sammen med.

Så er der Claus:
Det virker som om, at det er umuligt for ham, at tænke en negativ tanke.
Og tror du at det smitter positivt af på det, der kommer ud af hans mund?
Jep, det gør det.
Det samme gælder Nicolas.

Det er sådan nogle gutter man bliver ladet op af, at være sammen med.
Det er sådan nogle slags mennesker jeg samler på.

Når jeg spørger mennesker om, hvad der motiverer dem, er det ofte, at de gør en forskel.
At de ting de laver, giver mening, og at de når nogle mål.

Hvad end der motiverer dig, så husk dig selv på det.

Hvad er det der gør det, at stå op hver morgen, cykle turen til job i det sjældent gode danske vejr, sidde i bilkø, eller stå og vente på endnu et aflyst DSB-tog, fordi et eller andet lyssignal i Hobro eller Hvidovre igen er gået i stykker, meget mere udholdeligt?

Du har nemlig din egen helt personlige motivation og tilfredsstillelse for øje: Nemlig det der driver dig.

Find det der driver DIG.
Det der giver mening for dig.
Det der giver dig livskvalitet, og hvor du omgiver dig med mennesker, dre bygger dig op.

Det er præcis det mit “Glad Med Vilje” – koncept handler om.
At vi finder ind til det der vrieklig betyder noget.

God arbejdslyst 🙂

John Harmsen
ArbejdsglædeMinisteriet.dk

John Harmsen

Skriv et svar