“Vi vil gerne booke dig til at optimere vores arbejdsglæde, men det er dyrt at booke ekstern hjælp”.
Det er et argument jeg ofte hører, hvilket nogle gange resulterer i, at en leder, der har indset behovet for hjælp, ikke har budgettet til hjælpen.
Og det er jo ikke fordi topledelsen skærer ned i kravet til, hvad det enkelte team skal præstere.
Det er bare ikke altid, at der følger et budget med til at varetage trivslen, og til at holde den farlige stress på afstand, for de der skal knokle for at nå målene.
Og det er en dyr beslutning.
Måske har du læst min blog her på siden “Hvad koster mistrivsel?”. Det er rystende høje tal.
Mere fokus på hvad arrangementet skal gøre for jer
Meget handler om “hvad koster det?” i stedet for at handle om “hvad får vi ud af det?”.
Jeg tager ofte den økonomiske snak med en kunde.
Det er jo mange penge de skal investere i noget som de ikke har garanti for kommer til at virke.
Den bekymring forstår jeg virkelig godt.
Med mindre det er ren underholdning jeg bliver booket til – julefrokost f.eks. – så bliver jeg i langt de fleste tilfælde booket til, enten at bibeholde den gode stemning i teamet, eller genopbygge stemningen, efter en turbulent periode.
Det afklarer vi bl.a. ved nogle indledende møder om opgaven.
Men i denne blog vil jeg forholde mig til det økonomiske aspekt.
En typisk dialog når en køber er presset på budgettet
“Du har det rigtige produkt John, men vi synes det lyder lidt dyrt“.
Det har jeg ofte 2 svar til:
“Det er også mange penge når man ser isoleret på beløbet, men omvendt, andre siger jeg er for billig (ja, det sker faktisk).
Og hvis du sammenligner mig med, hvad mine konkurrenter koster, med samme eller endda mindre erfaring, så er jeg ikke dyr”.
“Men måske skulle vi kigge på, hvad du kan tjene på, at vi sammen fokuserer på at optimere jeres arbejdsglæde. Altså, hvor hurtigt kan I tjene investeringen hjem igen”.
Jeg ved godt, at det ikke bare er sådan at ændre et budget til et foredrag eller kursus, men det er fair at kigge på, hvad det du er i gang med at købe, skal løse for jer.
Lad mig give dig to økonomiske eksempler, hentet fra virkelig cases, hvor kun arbejdspladsernes navne er ændret
Firma X
25% af deres i alt 100 medarbejdere ydede kun 80% af det de kunne grundet mistrivsel, dårlig stemning, og dårlig kommunikation.
Regnestykket ser således ud:
0,20 (20% nedsat effekt) x 6 måneders periode x 160,33 (månedlige arbejdstimer) x kr. 220 (gennemsnitlige timeløn) x 25 (antal berørte medarbejdere) = 1.058.178 spildte lønkroner på 6 mdr.
Firma Y døjede med brokkekultur
10 medarbejdere brugte anslået 10% af deres arbejdstid på bl.a. brok.
Regnemodellen er den samme. 211. 635 spildte lønkroner på 6 mdr.
Jeg siger ikke, at mine eller mine konkurrenters løsninger kan fjerne alle udfordringer med et knips.
Men forestil dig, at vi sammen forbedrer jeres situation med 1, 2 eller 5 %.
Så er jeres investering ret hurtigt tjent hjem, til alles fordel.
Vis gerne dette regnestykke til de der sidder på pengekassen.
Og vælg en udbyder med passende erfaring og kendskab til jeres fag, og en som tilbyder både indledende møde og opfølgning.
Tag endelig fat I mig, hvis du har spørgsmål.
God tænke- og -regneslyst
De bedste hilsner
John Harmsen
